Millioner til klassisk musik i verdensklasse i Musikhuset
Takket være god økonomi og en gavmild fondsdonation præsenterer Musikhuset de kommende år store klassiske musikstjerner i Aarhus
Klassiske musikelskere kan godt begynde at glæde sig til at opleve de helt store navne på den klassiske stjernehimmel lige i hjertet af Aarhus. Det skyldes ikke mindst en generøs donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der har valgt at tilgodese Musikhuset med i alt 3 millioner kroner. Den fornemme donation har til formål at sikre et løft af Musikhusets klassiske program over de næste tre år.
”Vi er meget begejstrede for den flotte donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. At være Nordens største musikhus forpligter, også inden for klassisk musik. Ikke mindst i en by som Aarhus, hvor borgerne elsker kunst og kultur. Vi er begunstigede med Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera, som gør det særdeles godt. Musikhuset præsenterer hvert år spændende klassiske navne for et engageret og kvalitetsbevidst publikum. Med denne donation har vi muligheden for at løfte niveauet yderligere og give vores gæster endnu flere enestående klassiske oplevelser”, siger direktør i Musikhuset, Jan Christensen.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter almene, videnskabelige eller kunstneriske projekter, som fremmer samfundets fællesskab, fortsatte udvikling og trivsel. Og allerede på tirsdag vil gæster i en fuldstændig udsolgt Symfonisk Sal opleve det første resultat af Musikhusets satsning. Her skyder den internationale stjernedirigent Daniel Barenboim sin internationale koncertturné i gang, og træder op på scenen med sit West-Eastern Divan Orchestra. Denne koncert er i øvrigt også støttet af midler fra Det Obelske Familiefond.
Udover koncerten med Daniel Barenboim byder Musikhusets klassiske program i år bl.a. på en af fremtidens helt store stjerner, den unge violinvirtuos Ray Chen og på Ringenes Herre Live, hvor Aarhus Symfoniorkester og et kæmpestort kor leverer musikken live, mens filmen spiller på det hvide lærred. Endelig giver den britisk/amerikanske kunstner Anohni koncert i selskab med Aarhus Symfoniorkester. Med den seneste donation forventer Musikhuset snarest at offentliggøre nye store navne.
Donationen fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er den seneste af en række store fondsdonationer til Musikhuset. I sommeren 2016 donerede Købmand Herman Sallings Fond 10 millioner kroner til et omfattende scenelysprojekt. Indenfor de seneste måneder har Det Obelske Familiefond doneret 400.000 kroner til en koncert med Daniel Barenboim og West-Eastern og Vilhelm Kiers Fond har doneret 500.000 kroner til en kommende filmkoncert med Ringenes Herre og Aarhus Symfoniorkester samt 800.000 kroner til nyt koncertflygel.
-
Sammen Hver For SigStørrelse: 3543 x 2362download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus natbillede.jpgStørrelse: 2947 x 2208download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus Store sal.jpgStørrelse: 4177 x 1860download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus Symfonisk sal.JPGStørrelse: 1181 x 838download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus Amfiscenen.JPGStørrelse: 3008 x 2000download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus fotograf Jonas Høgholt.jpgStørrelse: 5760 x 3840download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus Rytmisk sal.JPGStørrelse: 3456 x 2304download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus restaurant johan r.jpgStørrelse: 720 x 1080download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus nat fotograf Jonas_Høgholt.jpgStørrelse: 4200 x 2804download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus nat1 fotograf Jonas Høgholt.jpgStørrelse: 5782 x 3860download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus ny facade.jpgStørrelse: 1920 x 1080download
Filtype: jpg -
Musikhuset Aarhus Musikhusparken koncert.jpgStørrelse: 2272 x 1704download
Filtype: jpg -
jan_christensen2_foto_david-bering.jpgStørrelse: 5906 x 3937download
Filtype: jpg -
bweb_johan-r.jpgStørrelse: 1280 x 720download
Filtype: jpg -
HjemmesideStørrelse: 1280 x 720download
Filtype: png