Stærke solister og drabelige strygere

Stærke solister og drabelige strygere

Tre markante, danske sangere giver eksklusive koncerter i selskab med suverænt strygerensemble.

Et nyt samarbejde mellem Musikhuset og det aarhusianske strygerensemble Who Killed Bambi baner scenen for tre eksklusive koncerter med Fallulah, Katinka og Jonas Petersen kendt fra bandet Hymns from Nineveh.

”Vi glæder os til at præsentere tre markante og spændende danske solister i en ny og eksklusiv sammenhæng. Det bliver koncerter, hvor publikum kommer helt tæt på og får mulighed for at opleve kendte sange i nye, fortryllende og vellydende fortolkninger”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

De tre koncerter kan, som det eneste sted i landet, opleves i Musikhusets intime Lille sal i løbet af 2021.

Knivskarp lyrik i intime rammer

Alle tre solister er nøje udvalgt og har gennem en årrække markeret sig som nogle af landets mest bemærkelsesværdige sangere og sangskrivere. De er blevet rost af publikum og anmeldere for deres knivskarpe tekster og meget personlige udtryk.

Strygerensemblet Who Killed Bambi har rødder i Aarhus og tidligere spillet med en række store danske og internationale navne som Oh Land, Dúné og Teitur. Under SPOT Festival i Musikhuset har ensemblet udmærket sig med mindeværdige optrædener med Jenny Wilson og Steffen Brandt. De var også med på scenen, da Rod Stewart senest gæstede Aarhus ved en overdådig udendørs koncert på Musikhusets Amfiscene.

Billetsalget til koncerterne med Who Killed Bambi og solisterne Jonas Petersen, Fallulah og Katinka begynder fredag den 26. marts kl. 10. Billetter kan købes på Musikhusets hjemmeside.

Datoer

Jonas Petersen og Who Killed Bambi, 16. maj 2021 kl. 19.30

Fallulah og Who Killed Bambi, 29. August 2021 kl. 19.30

Katinka og Who Killed Bambi, 10. oktober 2021 kl. 19.30

Hent pressebilleder her: