Om billetkøb

Om billetkøb

Ønsker du at købe billet online til en af Musikhusets mange forestillinger kan du finde alle vores arrangementer i Musikhusets kalender her på vores hjemmeside.

Billetter købt via Musikhusets hjemmeside kan enten købes som print-selv billetter, mobilbilletter eller blive sendt hjem til dig med posten.

Hvis du ønsker at få billetterne tilsendt med posten, koster det 25 kr. i porto.

Print derhjemme eller vis på telefonen

Print-selv billetter kan du printe derhjemme eller blot vise frem på din telefon, når du skal ind til forestillingen.

Billetsalget i Musikhuset

Du kan selvfølgelig også møde op i Musikhuset Aarhus og købe dine billetter. 

Billetkontoret ligger i Musikhusets foyer. 

Billetterne til alle vores forestillinger kan også købes via vores billetkontor på tlf. eller email:

Tlf. 89 40 40 40

billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk

Hvis du reserverer billetterne telefonisk, kan du vælge at afhente dem i billetkontoret i åbningstiden eller få billetterne tilsendt. 

Åbningstider i billetsalget

Billetkontoret flyttes ved større arrangementer

Ved enkelte lejligheder lukkes Musikhusets Foyer for offentlig adgang, f.eks. under SPOT-festivalen eller til store erhversarrangementer.

Ved sådanne lejligheder flyttes billetkontoret enten til Foyerens sydlige indgang (over mod Scandinavian Center) eller til Musikhusets indgang i Skovgaardsgade.

Betalingsformer for billetter

Når du køber billetter i Musikhuset kan du benytte følgende betalingsformer:

  • Kontanter
  • Mobilepay
  • Dankort / VISA-Dankort
  • VISA
  • VISA Electron
  • Maestro
  • Gavekort udstedt til Musikhuset Aarhus
  • Citygavekort

Billetter og gebyrer

Musikhuset Aarhus sælger billetter til både egne og andres arrangementer via musikhusetaarhus.dk, og i Musikhuset.

  • På alle billetter er der et gebyr på 25 kr.
  • Citygavekort – kr. 10 pr. kort

I annoncer og magasiner oplyser vi vores billetpriser inkl. gebyr.

På Musikhusets hjemmeside vises prisen ligeledes inklusiv gebyr.

Af tekniske årsager splittes billetprisen og gebyret op, når man skal vælge priskategorier undervejs i købet.

I tilfælde af aflysning

Musikhuset Aarhus tager ikke ansvar for eller er forpligtet til at refundere købte billetter i tilfælde af aflysning, såfremt den aflyste forestilling er arrangeret af personer eller virksomheder uden tilknytning til Musikhuset Aarhus.

Arrangøren står på billetten og på Musikhusets hjemmeside. Hvis du er i tvivl om en forestillings arrangørforhold, så spørg i Musikhusets billetsalg.

Musikhuset kan ikke holdes ansvarlig for tabte udgifter til rejse, hotel eller andre omkostninger, du har haft i forbindelse med den ændrede/aflyste event. Under disse omstændigheder er det dit ansvar at sikre, at eventen finder sted, inden du rejser.

Vi vil gøre vores bedste for at informere om eventuelle aflysninger og datoændringer. Der kan dog være situationer, hvor vi ikke kan få fat i alle kunder til en event. Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer, at eventen finder sted, inden du tager af sted.

Ombytning af billetter

Hvis du ønsker at bytte din billet, så henvend dig pr. tlf. eller email til vores billetkontor for at høre om mulighederne:

Tlf. 89 40 40 40

billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk

Behandling af personoplysninger

Billetkøb, der foretages via musikhusetaarhus.dk, formidles via billetudbyderen Tix. Du kan læse mere om hvilke retningslinjer for behandling af personoplysninger, der er gældende i forbindelse med online billetkøb her.