Parkering i Musikhuset

Du kan parkere i Musikhusets parkeringskælder eller hos vores samarbejdspartner Aarhus Congress Center.

Er der ikke flere pladser i Musikhusets p-kælder, kan du vælge at parkere i Aarhus Congress Centers parkeringskælder lige ved siden af Musikhuset.

Parker i Musikhusets p-kælder

Parkeringskælderen er åben døgnet rundt og er både belyst, nem og overskuelig.

Der er 88 tilgængelige parkeringspladser i Musikhusets p-kælder. Ind- og udkørsel sker samme sted fra Aros Allé.

Betaling for parkering

Betaling kan ske på 3 måder:

1) Betalingsautomat

  • I betalingsautomaten kan du vælge enten:
    • At reservere de timer, du ønsker at parkere (Betal kontant)
    • At betale for præcis den tid, du holder der (Tjek ind og ud med Dankort)
  • P-billetten trækker du i betalingsautomaten
  • Du finder yderligere oplysninger på skiltene ved betalingsautomaten
  • Husk at placere p-billetten i bilens forrude

2) P-kort (Gyldig i 10 timer)

Musikhuset tilbyder et P-kort, som gælder i 10 timer. P-kortet koster 50 kr.

  • P-kortet kan købes i Musikhusets Billetsalg eller i receptionen (Receptionen har kun et begrænset antal og betaling er kun via MobilePay)
  • P-kortet skal udfyldes med dato og klokkeslæt med kuglepen
  • P-kortet skal placeres i bilens forrude (Udfyldt)
  • Udfyld først p-kortet, efter du har fundet en parkeringsplads

3) ParkMan (App)

Med ParkMan appen kan du betale uden at finde en betalingsautomat.

  • ParkMan kan downloades, der hvor du henter apps eller på ParkMan.dk
  • Når du vil parkere ved Musikhuset, vælger du område 2660 i appen

Ladestander til elbiler

Musikhuset råder over en ladestander fra Clever med to ”type 2” ladeudtag så to parkerede biler kan lade samtidigt.

  • Parkering med elbiler er kun tilladt med gyldig P-billet

GPS koordinator til indkørsel

  • Indkørsel fra Aros Allé: 56.154198, 10.198339

Er der ikke flere pladser i Musikhusets p-kælder, kan du vælge at parkere i Aarhus Congress Centers parkeringskælder lige ved siden af Musikhuset.