Brasiliansk verdensstjerne til Musikhuset

Brasiliansk verdensstjerne til Musikhuset

Mesterlig teknik, musikalitet og vellyd. Det er, hvad man kan forvente i Musikhuset, når Egberto Gismonti giver koncert i selskab med en række af de dygtigste danske jazzmusikere.

Egberto Gismonti er en af Brasiliens største musikalske personligheder. Han har givet koncerter i det meste af verden og sat sit tydelige aftryk på brasiliansk musik gennem årtier. Han mestrer klaver, guitar og sangskriverkunst og har arbejdet sammen med internationale stjerner som percussionist Naná Vascelos og saxofonist Jan Garbarek.

Amazonas møder Danmark

Der venter publikum en magisk koncertoplevelse, når Egberto Gismonti forener brasiliansk folkemusik med klassisk musik til koncerten Mysteries of Amazonas. Her forener han kræfter med nogle af de dygtigste danske musikere. Med på scenen har han komponist og saxofonist Lars Møller samt et af Skandinaviens førende freelance big bands "The Orchestra".

I lære hos de bedste

Allerede som barn havde Egberto Gismonti stor interesse og flair for musik. Han gennemgik tidligt en klassisk uddannelse i Brasilien og fortsatte som 20-årig studierne i Paris. Her studerer han under den legendariske inspirator og lærer Nadia Boulanger. Blandt hendes øvrige elever tælles folk som Astor Piazzolla, Daniel Barenboim og Igor Stravinskij. Efter tiden i Paris vender tilbage til Brasilien med inspiration fra den europæiske kompositionsmusik, og begynder nogenlunde samtidig at eksperimentere med at inddrage den brasilianske folkemusik og jazz i sine egne kompositioner. Her opstår den lyd, som vi kender ham for i dag.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS OG DET SANSKE KULTURINSTITUT
EGBERTO GISMONTI - MUSIKHUSET RYTMISK SAL, MAN. 18. FEBRUAR
BILLETPRISER – 275 KRONER
HENT PRESSEBILLEDER HER: