Bryan Ferry kommer til Aarhus

Bryan Ferry kommer til Aarhus

Den verdenskendte crooner giver to sommerkoncerter i Musikhuset Aarhus. Billetsalget begynder tirsdag den 6. februar klokken 10.

MUSIKHUSET AARHUS, STORE SAL, 13. & 15. JUNI KL 20

Bryan Ferry har i fem årtier henrykket publikum og storhittet med sange som Slave to Love og Don’t Stop the Dance. Til sommer gæster den britiske verdensstjerne smilets by, hvor han giver ikke bare én men to koncerter i Musikhusets Store sal.

”Vi glæder os til at præsentere god stil og forrygende popglamour med en af musikkens helt store stjerner. Bryan Ferry passer perfekt til de intime rammer i vores Store sal, hvor lyden er fantastisk. Det er vores ambition at hæve niveauet for vores rytmiske program, og derfor er vi glade for at føje endnu et stærkt internationalt navn til vores program”, siger Musikhusets programchef, Mette Kier.

Bryan Ferry gav en uforglemmelig koncert i Musikhuset i 2011 og vender her syv år senere tilbage for at tage endnu en dans. Koncerterne med Bryan Ferry bliver offentliggjort få uger efter Musikhuset løftede sløret for sit nye magasin for 2018 med internationale kunstnere som Katie Melua, Gregory Porter, Melody Gardot og Cliff Richard på programmet.

Fem årtier med hits
Bryan Ferry brød igennem som frontfigur i bandet Roxy Music i 70’erne, og har sideløbende haft en succesfuld solokarriere på nu femte årti. Det takket være en konstant evne til at forny sig selv og drage inspiration fra en bred vifte af musikalske genrer, hvor særligt jazzen går igen i mange af Ferrys største værker.

Billetsalget til koncerterne med Bryan Ferry begynder tirsdag den 6. februar klokken 10 på Musikhusets hjemmeside. Foruden koncerterne i Musikhuset giver Bryan Ferry koncert i Roskilde.

Køb billetter her.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

BRYAN FERRY - MUSIKHUSETS STORE SAL, ONS. 13. & FRE. 15. JUNI KL 20

BILLETPRISER – 795 - 895 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her 

Hent pressebilleder her: