Burt Bacharach tager sine magiske melodier med i Musikhuset

Burt Bacharach tager sine magiske melodier med i Musikhuset

Den legendariske komponist Burt Bacharach tager et stort hold af dygtige og særligt udvalgte musikere med til Musikhuset som et af højdepunkterne ved årets Aarhus Jazz Festival.

MUSIKHUSET AARHUS, STORE SAL, 16. JULI

Med ørehængende melodier som Teardrops Keep Falling On My Head og I’m Never Falling In Love Again har Burt Bacharach for længst markeret sig som en af de største nulevende komponister. Og nu er det snart muligt at opleve både ham og alle de legendariske melodier, når han giver sin eneste koncert i Danmark i Musikhusets Store sal.

Bacharach gæster Musikhuset som et af hovednavnene til årets Aarhus Jazz Festival, og der bliver tale om en unik mulighed for at opleve ikonet i Aarhus til en på alle måder helstøbt musikalsk oplevelse.

Med på scenen får Burt Bacharach stort og kompetent følge af et 10 mand stort hold musikere. Line-uppet til aftenen ser således ud:

Burt Bacharach, artist, klaver, dirigent
Bill Cantos, musiker, keyboard
David Coy, musiker, elektrisk bas
Elizabeth Chorley, musiker, violin
Thomas Ehlen, musiker, trompet og flygelhorn
John Ferraro, musiker, trommer og percussion
Josie James, sanger
David Joyce, musiker, keyboard
John Pagano, sanger
Donna Taylor, sanger
Dennis Wilson, musiker, træblæser

Bacharach og hans musik er kendt og elsket på tværs af et sjældent set stort spænd af generationer. Hans musik og melodier er særligt blevet rigt benyttet i filmverdenen, hvorfor han har sat sit tydelige aftryk på så legendariske filmværker som Butch Cassidy and the Sundance Kid og den oprindelige Alfie. For sit bidrag til førstnævnte modtog han to Oscar-statuetter.

Store navne og fede gratiskoncerter
Der bliver gang i den i Musikhuset under årets Aarhus Jazz Festival. Burt Bacharach er blandt festivalens store hovednavne, der optræder i Musikhuset. Det samme gør verdensnavnet Melody Gardot sammen med vores lokale Aarhus Jazz Orchestra.

Desuden er det i perioden 15.-18. juli muligt at opleve den prisvindende britiske sangerinde Claire Martin og danske Indra, der er albumaktuel, ligesom der vil være gratiskoncerter med blandt andre Maria Montell.

Se hele programmet for Aarhus Jazz Festival i Musikhuset her.

Køb billetter her.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

BURT BACHARACH - MUSIKHUSETS STORE SAL, MAN. 16. JULI

BILLETPRISER – 520 - 620 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: