Cliff Richard fejrer stort jubilæum i Musikhuset

Cliff Richard fejrer stort jubilæum i Musikhuset

Den legendariske engelske sanger Sir Cliff Richard starter sin Danmarksturné i Musikhuset. Cliff Richard gæster Aarhus kort efter, at han har annonceret sit første album i 14 år.

Om få uger begynder en af tidens største britiske sangere sin Danmarksturné i Aarhus, når Sir Cliff Richard spiller hele to koncerter i Musikhuset den 22. og 23. oktober.

Det sker som en del af Cliff Richards 60 års jubilæum og kommer oven i købet to måneder efter offentliggørelsen af, at der kommer et nyt album fra legendens hånd. Den første Cliff Richard-plade udelukkende bestående af nyt materiale i 14 år.

Albummet hedder Rise Up og mon ikke der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med de nye toner mellem alle de kendte klassikere i Musikhusets Store sal. I hvert fald er titelnummeret allerede udkommet.

Glad for Danmark
Cliff Richard er manden bag et væld af kæmpe hits, heriblandt Devil Woman, We Don’t Talk Anymore og Congratulations, som han sang for HKH Dronning Margrethe ved Dronningens 70 års fødselsdag i 2010.

Cliff Richard er i det hele taget glad for Danmark, som han også gæstede i 2015 og 2016.

Der bliver hele to koncerter med Cliff Richard i Musikhuset, der markerer starten på hans Danmarksturné. Den bringer også Richard, der fylder 78 år den 14. oktober, til Odeon i Odense og Operaen i København.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

CLIFF RICHARD - MUSIKHUSETS STORE SAL, MAN. 22. OKTOBER & TIRSDAG 23. OKTOBER

BILLETPRISER – 900 - 1000 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: