En trist klovn med en utrolig stemme kommer til Aarhus

En trist klovn med en utrolig stemme kommer til Aarhus

Fænomenet Puddles Pity Party giver koncertoptræden i Musikhuset. Amerikaneren er kendt fra det populære tv-program America’s Got Talent.

MUSIKHUSET AARHUS, LILLE SAL, 13. MAJ KL 20

Den triste klovn med den gyldne stemme kommer til Aarhus. Et særpræget syn indfinder sig i Musikhusets Lille sal den 13. maj. Som så mange gange før er der koncert, men på scenen får vi en udklædt klovn med et noget så trist udtryk at se.

Det er skam meningen. Puddles Pity Party er et sangfænomen, der nåede millioner af amerikanske stuer, da Mike Geier, som er klovnens borgerlige navn, trådte ind på scenen i det verdenskendte tv-format America’s Got Talent sidste år. Puddles’ første optræden i showet har for længst rundet fem millioner visninger på YouTube, mens hans senere optræden med Sia-hittet Chandelier er blevet set over 15 millioner gange.

Puddles Pity Party tog dommere, publikum og seere med storm og er nu klar til at gøre det samme med resten af verden. Det bringer ham forbi Aarhus med kufferten fuld af klovne-makeup, -kostume og en helt igennem vidunderlig sangstemme.

Se Puddles Pity Party i America’s Got Talent her: https://www.youtube.com/watch?v=2tyr92K218M

Køb billetter her.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

PUDDLES PITY PART - MUSIKHUSETS LILLE SAL, SØN. 13. MAJ KL 20

BILLETPRISER – 265 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: