Fængende folkband forfører i Musikhuset

Fængende folkband forfører i Musikhuset

Der er nordisk forsamling i Musikhuset efter vinterferien, hvor det fremadstormende folkband Northern Assembly står klar med sin helt særlige og inderlige lyd.

MUSIKHUSET AARHUS, LILLE SAL, 22. FEBRUAR KL 20

Musik som en sindsstemning er en svær ting at forklare, men ikke desto mindre er det, hvad det nordiske band Northern Assembly forsøger og formår at ramme med sin særlige lyd.

Den tager udgangspunkt i folk og kobles sammen med fængende og dybe historier, der har skabt kvartetten et navn og et spirende publikum i Danmark.

Northern Assembly består af Dina Dánialsdóttir og Andreas Bevan, der er lige så meget sangere som historiefortællere, trommeslager Jens Hedegaard og kontrabassist Jesper Smalbro.

Sammen er de klar til at forføre publikum med sin helt særlige og rummelige lyd, der også drager inspiration fra medlemmernes rejser rundt omkring i verden.

Andreas og Dina mødte hinanden i Aarhus Valgmenigheds lovsangsskole, hvor de fandt fælles fodslag i musikken. Northern Assembly har tidligere optrådt flere gange ved Spot Festival, der ligeledes afholdes i og ved Musikhuset, og Tønder Festival.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

NORTHERN ASSEMBLY - MUSIKHUSETS LILLE SAL, TORS. 22. FEBRUAR KL 20

BILLETPRISER – 195 KRONER

Køb billetter her.

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her 

Hent pressebilleder her: