Kæmpe jazznavn spiller for fulde huse i Musikhuset

Kæmpe jazznavn spiller for fulde huse i Musikhuset

Den dobbelte Grammy-vinder Gregory Porter gæster Musikhuset kort efter udgivelsen af sit seneste anmelderroste album, der er en hyldest til en af jazzens største legender. Alle billetter er revet væk.

MUSIKHUSET AARHUS, STORE SAL, 24. MARTS KL 20

Det er et af tidens helt store jazznavne, der gør klar til en stor koncert I Musikhusets Store sal. Endelig gæster Gregory Porter Aarhus, og det kan ses på billetsalget. Koncerten er for længst udsolgt.

Den 45-årige amerikaner har gjort sig en bemærkelsesværdig kometkarriere. Han albumdebuterede så sent som i 2010 og har i de efterfølgende år arbejdet sig op som en af tidens absolut største navne inden for jazzmusik. Og der er ikke noget at tage fejl af. Porters eminente og elegante klang bringer minderne tilbage til jazzens storhedstid i midten af det sidste århundrede.

Det er da også fra tiden omkring 1950’erne, at Gregory Porter finder sin inspiration. Sidste år udgav han albummet Nat ”King” Cole & Me, der, som titlen antyder, er en hyldest til en af tidernes største jazzlegender.

Albummet bød på både nye sange og gamle klassikere og høstede stor og bred anerkendelse. Porter har i alt udgivet fem albums i en karriere, der har hentet indtil videre to Grammyer og yderligere tre nomineringer.

Gregory Porter stiller sig i en række af store jazznavne til at optræde i Musikhuset i 2018. En række, der også omfatter sværvægtere som Melody Gardot og Burt Bacharach, der spiller til årets Aarhus Jazz Festival.

Koncerten er en af i alt to danske koncerter. Gregory Porter spiller også i Operaen i København den 25. marts.

Køb billetter her.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

GREGORY PORTER - MUSIKHUSETS STORE SAL, LØR. 24. MARTS KL. 20

BILLETPRISER – 505 - 555 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: