Kvintet samler alt det bedste i Musikhuset

Kvintet samler alt det bedste i Musikhuset

Fem af Danmarks mest anerkendte musikere slår for en stund pjalterne sammen til en med garanti unik musikoplevelse, der kan fås i Musikhuset.

MUSIKHUSET AARHUS, RYTMISK SAL, 23. FEBRUAR KL 20

Der er ikke skortet på kvaliteten, når d’herrer Koppel, Sonne, Binzer, Pasborg, Koppel går på scenen i Musikhuset i uge 8.

De anerkendte danske musikere med fornavnene Benjamin, Laust, Jacob, Stefan og Anders har slået sig sammen for at forkæle det danske musikpublikum med noget af den mest kompetente musik, der kan opstøves herhjemme.

Sammen råder de over stor musikalsk vid inden for jazz, rock og pop. Repertoiret tager afsæt i de fem stjerners musikalske baggage og kompositoriske klenodier. Et sandt dreamteam.

Benjamin Koppel har som saxofonist spillet med store jazzstjerner som Phil Woods, Paul Bley og herhjemme store navne som Moonjam og Alberte Winding.

Stefan Pasborg gør sig på trommer og ligeledes i jazzverdenen, hvor hans arbejde er blevet anerkendt med flere jazzpriser.

Jacob Binzer er kendt som guitarist i DAD og har desuden spillet med Chris Cornell.

Laust Sonne er ligeledes kendt fra DAD, hvor han har spillet trommer, ligesom han har spillet med blandt andet Kira Skov og Tim Christensen.

Slutteligt har vi Anders Koppel på hammond orgel. Hans arbejde har kunnet nydes i samspil med blandt andre Savage Rose, Kenny Werner og Miroslav Vitous.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

KOPPEL, SONNE, BINZER, PASBORG, KOPPEL - MUSIKHUSETS RYTMISK SAL, FRE. 23. FEBRUAR KL 20

BILLETPRISER - 325 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her 

Køb billetter her.

Hent pressebilleder her: