Musikhuset går på vandet med masser af gratis sommerkoncerter

Musikhuset går på vandet med masser af gratis sommerkoncerter

Musikhuset sætter liv Musikhusparken hele sommeren med en lang række gratis koncerter på en ny scene midt i det karakteristiske Spejlbassin. Det kan gøres gratis takket være en fornem donation fra Spar Nord Fonden.

MUSIKHUSET AARHUS, SPEJLBASSINET, 27. MAJ – 24. AUGUST

Der er noget for enhver pengepung i Musikhuset denne sommer. Takket være en donation fra Spar Nord Fonden byder Musikhuset i år ind til en lang række gratis koncerter i det karakteristiske Spejlbassin i Musikhusparken.

”Vi ønsker at åbne Musikhuset endnu mere op ud mod byen og skabe liv i Musikhusets park i sommermånederne. Det formår koncerterne i Spejlbassinet, og vi håber, at aarhusianerne og gæster i byen har lyst til at kigge forbi til god musik og hygge i sommersolen,” siger Musikhusets direktør, Jan Christensen.

Henover sommeren er der planlagt hele 16 koncerter i Spejlbassinet, hvoraf fire foregår under det altid populære, månedlige Marked i Parken. Den første koncert løber stablen allerede på søndag den 27. maj kl. 12, hvor bandet 98 Parker Points spiller uforudsigelig standardjazz. 

Musikhusets nye scene i Spejlbassinet blev indviet og testet sidste sommer og bliver I år udvidet med flere koncerter og en større scene.

Koncerterne i Spejlbassinet kan lade sig gøre takket være Spar Nord Fonden, der sidste år donerede 900.000 kroner til Musikhuset. Pengene blev fra Musikhusets side øremærket at skabe endnu flere spændende gratis oplevelser for Musikhusets gæster over en tre-årig periode.

Se en oversigt over alle koncerter i Spejlbassinet her.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

KONCERTER I SPEJLBASSINET - MUSIKHUSETS SPEJLBASSIN, SØN. 27. MAJ TIL FRE. 24. AUGUST

BILLETPRISER – GRATIS

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: