Populær børnebog som teater i Musikhuset

Populær børnebog som teater i Musikhuset

Krudtuglen Vitello indtager snart Musikhuset i en vidunderlig teaterforestilling med fængende sange og skøre replikker.

Vitello-bøgerne er nogle af landets mest populære børnebøger. Bøgerne, som er skrevet af Kim Fupz Aakeson, bruges flittigt i de første klasser i Folkeskolen - ligesom de er rigtigt populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme. Lige om lidt kan man opleve historierne fra Vitello-universet blive bragt til live som en herlig musikforestilling fra Louise Schouw Teater i Musikhuset.

Ballademager på eventyr

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler. I teaterforestillingen Vitello leder efter Vitello efter en far han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

Søndag med spas og spilopper

Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget - enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William eller også bare sammen med sig selv. Oplev den kække forestilling sammen med hele familien, når den spiller i Musikhuset på månedens sidste søndag.

Læs mere og køb billet til Vitello her

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

VITELLO – RYTMISK SAL, SØN. 31. MARTS 2019

BILLETPRISER – KRONER 120-200

HENT PRESSEBILLEDER HER: