Star Wars-universet fylder Musikhusets største sal

Star Wars-universet fylder Musikhusets største sal

En af filmhistoriens største filmserier indtager Musikhuset som filmkoncert med den ikoniske filmmusik leveret live i salen af Aarhus Symfoniorkester.

MUSIKHUSET AARHUS, STORE SAL, 5. – 7. SEPTEMBER

De ikoniske karakterer Luke Skywalker, Prinsesse Leia, Han Solo og Darth Vader kendt fra Star Wars-universet flytter ind i Musikhuset til næste år.

I den seneste tilføjelse til rækken af populære filmkoncerter præsenterer Musikhuset den første Star Wars-film på det store lærred i Musikhusets største sal. Filmen bliver vist samtidig med komponisten John Williams’ legendariske musik spilles live af Aarhus Symfoniorkester, der til daglig har hjemme i Musikhuset.

Med Star Wars: A New Hope in Concert bugner Musikhusets program yderligere af store filmkoncerter, hvor publikum kan opleve filmklassikere i en unik opsætning i husets flotte Store sal og samtidig mærke bruset fra filmenes kendte musik. Udover Star Wars viser Musikhuset filmkoncerter med Ringenes Herre, James Bond-filmen Casino Royale og Disneys Skønheden og Udyret.

Star Wars: A New Hope havde premiere i 1977 og betød starten på en af filmhistoriens største franchises, der lige siden har haft enorm indflydelse på, hvordan filmkunst skabes. De visuelle special effects og musikken står som filmhistoriske hjørnesten, og musikken til Star Wars: A New Hope indbragte John Williams en Oscar for Best Original Score.

I alt har John Williams vundet fem Oscars, fire Golden Globes, fem Emmyer og 23 Gammyer. Med 51 nomineringer er han den nulevende person, der har modtaget flest Oscar-nomineringer. Williams har lavet musik til alle de indtil videre otte

Star Wars: A New Hope in Concert spiller udover Musikhuset Aarhus i Aalborg og København.

ARRANGØR – DIGNITY OG MUSIKHUSET AARHUS

STAR WARS – A NEW HOPE IN CONCERT- MUSIKHUSETS STORE SAL, TOR. 5. – LØR. 7. SEPTEMBER 2019

BILLETPRISER – 350 - 500 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: