Storbydreng vender hjem til Aarhus og giver koncert

Storbydreng vender hjem til Aarhus og giver koncert

Selvom den poetiske sanger Karl William har boet i København i godt fire år, har han ikke glemt sine århusianske rødder. Inden længe kan man opleve ham give koncert i Musikhuset.

Lyden af Karl William opstod i Aarhus. Hér er det eftertænksomme talent vokset op og hér sang den flotte, lyse stemme sine første koncerter. I begyndelsen foregik koncerterne på studenterhuset og til ’chill out’-arrangementet i Rådhusparken. Nu er Karl William klar til at indtage Rytmisk sal i Musikhuset. Han har før været i huset i forbindelse med SPOT-festival og en komplet udsolgt koncert i 2016. Denne gang har han pakket rygsækken med både gamle hits og nye, friske numre fra albummet Livet, Faldet & Alt Det Andet.    

Fra stjernefrø til scenevant
Meget er sket siden de første optrædener i Rådhusparken, og udviklingen er synlig. Karl William synger stadig sine dybe og inderlige sange med høj og klar stemme, men han er vokset på scenen og blevet til en udadvendt entertainer med en bred folkelig appel. Teksterne er personlige, finurlige og eftertænksomme, mens lyduniverset er drømmende og stemningsfyldt.

Pop er toppen
Med sin seneste udgivelse Livet, Faldet & Alt Det Andet har Karl William fundet sin mere poppede side frem. Den nye, friske lyd kommer i kølvandet på Karl Williams deltagelse i TV 2-programmet ’Toppen af Poppen’, hvor han fik et venskab til popstjernen Burhan G. De tog kunstnere slog sig musikalsk sammen og skabte i 2018 hittet ’Samme vej’, der blev spillet i radioen landet over. På sit nye album er det lykkedes Karl William at kombinere to verdener – tænksomme, mørke r’n’b sjælere og fremadstormende popsange. På den måde fornyr Karl William sig, men bevarer stadig forbindelsen til sine rødder, og det vi kender som ’lyden af Karl William’.

Køb billet til Karl Williams koncert her

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

KARL WILLIAM – RYTMISK SAL, LØR. 23. FEBRUAR 2019

BILLETPRISER – KRONER 225

Hent pressebilleder her: