Twin Peaks-mystik og smukke toner i Musikhuset

Twin Peaks-mystik og smukke toner i Musikhuset

Sangerinden Chrysta Bell, der er særligt kendt for sit tætte samarbejde med verdenskendte David Lynch, giver koncert i Musikhuset.

MUSIKHUSET AARHUS, LILLE SAL, 25. APRIL KL 20

En drømmende blanding af soul, rock og jazz flyder inden længe ud af højtalerne i Musikhusets Lille sal, hvor amerikanske Chrysta Bell indtager scenen i næste uge.

Sangerinden blander genrer som ingen anden og er ikke bange for at eksperimentere med lyden. Hun har det ikke fra fremmede. Chrysta Bells musikalske talenter er for længst blevet anerkendt af ingen ringere end den verdenskendte filminstruktør David Lynch.

I en årrække har Chrysta Bell været Lynchs foretrukne musikalske samarbejdspartner på filmprojekter, men også i Lynchs eget musikalske virke. Bell har endda en fremtrædende rolle på skærmen i den nylige genoplivning af David Lynchs legendariske tv-serie Twin Peaks.

Her er universet lige så legesygt og flygtigt, som Bells musik. Det hele toppes af Bells elegante, smukke stemme, der senest har fremtryllet EP’en Chrysta Bell. Sidste år udkom Bell med albummet We Dissolve. Nu kan du opleve hende i Musikhuset.

Køb billetter her.

ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS

CHRYSTA BELL - MUSIKHUSETS LILLE SAL, ONS. 25. APRIL KL. 20

BILLETPRISER - 235 KRONER

Hent pressemeddelelsen som Word-fil her

Hent pressebilleder her: